Sobre Onetti en danés

Juan Carlos Onetti

A.C.T.

Juan Carlos Onetti (1909-95), uruguaysk forfatter, tildelt den Nationale Litteraturpris i 1963 og Premio Cervantes i 1980.

Onetti begyndte relativt sent at skrive, og efter sin første roman El Pozo fik han arbejde på Universidad de Buenos Aires, hvor han havde forskellige jobs. Han arbejdede som journalist ved pressebureauet Reuters, dernæst for andre organisationer i Buenos Aires og senere som direktør for de kommunale biblioteker i Montevideo. Med militærkuppet i 1974 blev han fængslet. Da han slap ud, gik han i eksil i Spanien, hvor han tilbragte resten af sit liv.

Onettis tema er samfundets korruption, konsekvenserne for individerne og problemerne ved at finde egnede modtræk til alt denne korruption.

Drømmen om et bordel

Karen-Margrethe Simonsen

Onettis roman bør indtages liggende, måske halvt drømmende — så er man i overensstemmelse med bogens univers

Kære læser: Har du et dovent øjeblik (eller måske en hel, lang, doven dag), så tænd dig en smøg og læg dig til rette med denne roman af Onetti fra 1964 med den makabre titel: »Ligsamler«. Romanen bør indtages liggende, måske halvt drømmende — ikke bevidstløst, men med den intensitet og intimitet, som ganske særlige drømme undertiden har.

Læser du således, vil du være i overensstemmelse med bogens univers. Ikke fordi bogen handler om drømme, men fordi den virkelighed, der præsenteres (og som ofte er yderst kropsnær og konkret), kun kan erkendes i brudstykker, ofte i et tidsmæssigt ubestemmeligt univers og ofte halvvejs uforståeligt. Hvis du ikke ryger, så tag dig en whisky eller indtag en tilbagelænet position, krydret med en rolig desperation, og vær så parat til at træde ind i Onettis særegne verden.

Hyldest til liggeren. Julio Llamazares – Juan Carlos Onetti

Rigmor Kappel Schmidt

For nylig døde Juan Carlos Onetti i Madrid. Onetti, litteraturens store ligger i dette århundrede, havde ligget til sengs i 15 år, stort set uden nogen sinde at stå op, så da han døde, var det eneste, han foretog sig, at give sin stilling en endelig karakter. Indtil dette øjeblik havde hans stilling været helt frivillig, hvis det da kan kaldes frivilligt fuldstændigt at ønske at sige fra over for det, der sker i verden.

Hvor ekstremt og berømt Onettis tilfælde end er, er det imidlertid ikke det eneste kendte eksempel på en ligger. Inden for litteraturen udøvede forfattere som Aleixandre og Pío Baroja liggeri i deres sidste leveår, plagede af en mærkelig, moralsk sygdom, mens andre, uden at drive det så vidt, beskrev liggere i deres romaner eller dramaer, som Jardiel, der havde ligget 20 år i sengen uden at se eller tale med nogen, men han rejste, det gjorde han, overalt i verden, takket være sin forestillingsevne og med hjælp fra en tjener, der fungerede som rejsefører for ham. I dag tager jeg til San Sebastián, sagde han for eksempel, og idet han lukkede øjnene, gav han sig til at rejse, mens tjeneren efterlignede togfløjten med hjælp fra en lille klokke.

Abonar RSS-Feed